Tagrender i zink

Tagrender i zink er en klassik og meget populær løsning. En zinktagrende signalerer stil og originalitet. I dag oplever vi, at zink er et meget brugt og anerkendt materiale. Det skyldes bl.a. at zinktagrender er vedligeholdelsesfrie, og at prisniveauet i dag er, som på mange andre materialer. Selv om materialet er vedligeholdelsesfrit, skal det dog bemærkes, at kunden selv skal sørge for, at rense sine tagrender for skidt og blade ca. hvert halve år ligesom ved tagrender i alle andre former for materialer. Hvis opsætning af ny tagrende bliver lavet af en fagmand, kan en levetid på zinktagrender forventes at være 30-50 år, hvorimod fx en ståltagrendes levetid er ca. halvdelen, da man ofte oplever at en ståltagrende simpelthen tærer op.

En zinktagrende beskytter så at sige sig selv. Zink ruster ikke! Når materialet, kort tid efter montering begynder at oxiderer, ændres farven fra den fabriksny blanke overflade, til en mere grålig farve. Med tiden vil du opleve, at zinken udvikler en grålig patina, som beskytter tagrenden mod vejr og vind.